Maria Carlshamre fra EU-parlamentets ligestillingskomité har redigeret en rapport til EU-parlamentet om prostitutionspolitik. Rapporten skal diskuteres i denne uge. Maria Carlshamre er en fanatisk svensk prostitutionsmodstander fra det lille parti Feministisk Initiativ, og hun har en lang historie for at fare med en halv vind. Hendes syn på prostitution er ”abolitionistisk”. Det er en synsmåde som indebærer, at man tilsidesætter prostitueredes behov for sikkerhed, rettigheder og uafhængighed af bagmænd, og i stedet bekæmper prostitution samlet set, herunder selvvalgt prostitution. Carlshamres rapport er også udformet i overensstemmelse med hendes egne politiske synspunkter omkring prostitution.

I den abolitionistiske lejr har man en tradition for at fiske forskellige bidder ud af internationale konventioner for at bruge dem som argument for at føre forbudspolitik, mens man elegant forbigår de dele af konventionerne, der trækker i den modsatte retning. Det gælder blandt andet den statsstøttede amerikanske lobbyorganisation CATW, som for øvrigt har et lobbykontor i Bruxelles. Denne ”botanisering” ses også i Carshamres rapport. Den nævner en lang række internationale konventioner, dokumenter og undersøgelser, der skal forestille at udgøre en berettigelse for Carlshamres korstog mod prostitution. Denne fremgangsmåde sløres ved at undlade at anføre kilderne til de forskellige påstande.

Vi kan ikke gennemgå alle disse referencer. Vi hæfter os dog ved nogle få elementer. Der omtales en del såkaldt forskning i et forsøg på at promovere et abolitionistisk dogme: at det uafhængig af sociale, juridiske, kulturelle og økonomiske sammenhænge er skadeligt at bytte sex for penge. Allerede her bliver det problematisk, for store dele af den internationale ”forskning” om prostitution er allerede i udgangspunktet så ideologisk ladet at konklusionen i højere grad afspejler forskerens synspunkter end prostitutionens realiteter. I Carlshamres rapport viser det sig da også, at en række abolitionistiske og radikalfeministiske klicheer fremlægges som havde det været fakta - oftest uden kildehenvisning, så man ikke kan checke deres ”fakta”. En af disse klassikere er påstanden om at prostitution giver PTSD/granatchok. Det er en påstand som oftest fremføres af ”forskeren” Melissa Farley fra den amerikanske organisation Prostitution Research and Education, en organisation der har det skrevet ind i sin formålsparagraf at man vil bekæmpe prostitution. Melissa Farleys studier er baseret på interviews med prostituerede på krisecentre og lignende og er derfor ikke repræsentative for sexarbejdere generelt – et problem som går igen i mange andre undersøgelser af prostitution. Farleys studier er imidlertid populære i abolitionistiske kredse, fordi hendes konklusioner er ”politisk korrekte”. Generelt set er der ikke belæg for at påstå, at det at bytte penge for sex i sig selv skulle være skadeligt. Der er en del meget generaliserende tal og udsagn i rapporten som udgør meget specifikke påstande – endda i et omfang som overgår hvad der i dag er muligt at sige ud fra den samlede eksisterende prostitutionsforskning. Kriteriet for hvilke studier der er inddraget har åbenbart været om de kan bruges til at underbygge Carlshamres dagsorden – ikke studiernes lødighed, endsige overholdelse af basale videnskabelige principper. Hug en hæl og klip en tå – så skal Carlshamres sko nok komme på.

Carlshamre påstår, at der er den sammenhæng mellem lovlig prostitution og menneskehandel at det sidste forårsages af det første. Det gør hun blandt andet ved at hævde – i en bisætning – at forbudspolitikken i Carlshamres hjemland, Sverige, forebygger menneskehandel. Dette til trods for, at det svenske rigskriminalpolitis rapporteur om menneskehandel, Kajsa Wahlberg, peger på en stigning i prostitutionsrelateret menneskehandel til Sverige (senest i the Guardian 5. januar 2008). Den ”sammenhæng”, som Carlshamre ser mellem lovlig prostitution og menneskehandel er en som hun selv konstruerer gennem botanisering og sammenkædning af løsrevne fragmenter fra konventioner og ”forskning”, garneret med en manipulerende radikalfeministisk retorik om vold mod kvinder, voldtægt osv. Der er intet sagligt belæg for påstanden om, at menneskehandel skulle være forårsaget af efterspørgsel efter seksuelle ydelser. En IOM-rapport fra 2003 (rapport nr. 15) kom tvært imod frem til, at menneskehandel drives af en demografisk push-faktor, ikke af en pull-faktor (efterspørgsel). Derimod kan manglende rettigheder og øget magt hos kriminelle føre til, at personer som ikke oprindeligt var ofre for menneskehandel bliver ofre undervejs i processen.
Carlshamre opremser en række sociale problemer og risici, som hun påstår er almindelige blandt sexarbejdere. Hun søger at fremme en pointe om, at sociale problemer kan afskaffes ved at bekæmpe prostitution. Ræsonnementet i Carlshamres rapport forudsætter imidlertid, at disse sociale problemer udspringer af sexarbejdet i sig selv (se bl.a. s. 6). Dette udtrykker en abolitionistisk grundantagelse: at årsagen til problemer hos sexarbejdere altid skyldes bytte af penge for sex, i stedet for lovgivningens marginalisering af sexarbejdere og sexarbejdererhvervet, kulturelle fordomme mod og nedvurdering af sexarbejdere osv. Dermed overser Carlshamre, bevidst eller ubevidst, at den restriktive lovgivning, som findes i mange lande, herunder Danmark, i sig selv er med til at skubbe prostitutionen ind i juridiske gråzoner, hvor kriminelle har de bedste vækstbetingelser. Carlshamre overser med andre ord, at den type restriktive love, som hun selv fremmer, allerede i dag udgør en væsentlig kilde til de problemer inden for sexarbejderfaget anno 2008, som Carlshamre ellers hævder at være imod.

Det meste af rapporten består af en række politiske standpunkter, der bliver pakket ind på en måde så det kommer til at se ud som om der er tale om en iagttagelse af fakta. Dermed går Maria Carlshamres rapport i realiteten fra at sige ”vi plejer at mene, at prostitution er vold mod kvinder” til at sige ”nu skal vi beslutte at vi skal blive ved med at mene det”. Det professionelle spin, som er bygget ind i rapporten ligner i betænkelig grad materiale fra den tidligere nævnte amerikanske anti-prostitutions-lobbyorganisation CATW.

Seksualforskrækkelsen går som en rød tråd gennem rapporten, selvom den er forklædt som ”videnskab”. Den bliver dog særlig tydelig i fraser som f.eks.: ”[...] volden er en integreret del af de ting, som prostituerede kvinder forventes at gøre i deres daglige arbejde”. Skulle sex nu være lig med vold? Det er i det hele taget karakteristisk for Carlshamres syn på seksualitet, at hun er nødt til at lede i konventioner helt tilbage fra 1949 – før kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet – for at finde en indstilling til sex, der stemmer overens med hendes egen.

I Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) og VIP LOUNGE er vi imod den type påstande og generaliseringer om os og vores arbejde, som Carlshamres rapport er fuld af. Det er dybt krænkende, at Carlshamre & co. vil trække deres egne normer ned over hovederne på os, mens de bruger vores fag til at oppiske moralpanik. Det er krænkende af mange grunde. Blandt andet er det et problem for en seriøs indsats mod menneskehandel at Carlshamre og andre slår plat på menneskehandelsproblemet i et forsøg på at fremme deres egen nypuritanske dagsorden. Det er også krænkende, at Carlshamre forsøger at skabe og anvende panik om menneskehandel og voldtægt som et instrument til at overdøve sexarbejdernes egne stemmer og vores krav om sikkerhed, ordnede arbejdsforhold og selvbestemmelse. Ikke mindst er det krænkende, at Carlshamre arbejder for en politik, som i særlig grad vil skade de mest udsatte sexarbejdere, mens hun selv taler om social ansvarlighed.

Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) og VIP LOUNGE kræver:
• Afskaffelse af alle typer af lovgivning, som driver prostitution under jorden og dermed skaber grobund for organiseret kriminalitet.
• Sexarbejdere skal have adgang til de ordninger på arbejdsmarkedet som alle andre har mulighed for at drage fordel af.
• Forbedring af sexarbejderes sikkerhed, arbejdsvilkår og selvbestemmelse.
• At officielle studier af og rapporter om prostitution reelt skal øge vores viden i stedet for bare at afspejle forfatternes egne holdninger – både i EU og i Danmark.



***
Maria Carlshamres rapport hedder ”Draft Report on prostitution and its health consequences on women in Member States” http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2004_2009/documents/pr/712/712985/712985en.pdf
Du kan læse mere om Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) på vores hjemmeside:
www.s-i-o.dk/
VIP LOUNGE hjemmeside : http://viplounge.sexpornhost.com/


Udsendt af Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) og
VIP LOUNGE – netværk af og for sexarbejdere og allierede d. 20 maj 2008.